Efter 120 dages lockout kan man godt miste overblikket. Der fyger tal og beskyldninger gennem luften. Den ene dag opfører spillerne sig som forkælede snothvalpe, den næste dag er der en ejer, som bomber forhandlingerne et par måneder tilbage.
Her er en tidslinje (med hjælp fra NBA.com) og et forsøg på at trække linjerne op. Diskussioner må meget gerne tages i debatten, mens opdateringer og bedre forklaringer end mine, gerne må postes her. Jeg vil forsøge at holde tidslinjen opdateret.
Det nye forslag fra ejerne ifølge NY Times er tilføjet nederst.
Den 21. juni 2005:
Den seneste CBA bliver indgået. Hovedpunkterne i den er:
- En nedre aldersgrænse på 19 år, og amerikanske spillere skal have været ude af high school i et år. Rookie-kontrakter begrænset til to års garanti og to års team options.
- BRI deles 57/43 (som den forudgående CBA)
- Luxury Tax gælder hver sæson.
- Max-kontrakter skæres ned med et år.
- D-League bliver indført.
Den 15. februar 2009:
Det første signal om, at den nye CBA ikke bliver så let at indgå er, at NBA-direktør David Stern og NBPA-direktør Billy Hunter afholder en fælles pressekonference under All Star weekenden om, at de overvejer at åbne forhandlingerne, mere end to år før CBA'en udløber. Det skal ses i lyset af, at den amerikanske økonomi begyndte at bryde sammen i 2007 og 2008.
Forhandlingerne begynder i april måned med møder mellem Stern og Hunter.
Den 5. august 2009:
Ejerne gør det officielt, at de ikke vil benytte optionen på at forlænge CBA'en til at gælde 2011-2012 sæsonen.
Den 29. januar 2010:
Spillerne modtager det første forslag fra ejerne. Det indeholder bl.a. en hard cap, maksimumkontrakter på fire år og et krav om, at spillerne skal ned omkring 43 procent af BRIen.
Den 12.-14. februar 2010:
Efter et møde i NBPA i forbindelse med All Star weekenden afviser spillerne ejernes forslag. Der er tydeligvis uenighed om økonomien i ligaen.
Den 2. juli 2010:
Spillerne leverer et modforslag med bevarelse af soft cap og exceptions. De peger på bedre revenue sharing mellem ejerne som en del af løsningen.
Den 21. august 2010:
Det første egentlige forhandlingsmøde mellem ejere og spillere. Mange spillere og ejere mødte op, og det positive spin er, at det betyder, at mange er engageret i at nå en løsning. Den negative version er, at begge parter ved, at der er meget langt mellem parterne.
Den 21. oktober 2010:
Stern fremlægger ligaens økonomi (et forventet tab på 350 mio. dollars for sæsonen) og peger bl.a. på contraction (nedlæggelse af tabsgivende franchises) som en mulighed, der undersøges. Det sidste blev hurtigt skudt ned af spillerformand Derek Fisher, fordi spillerne ønsker at bevare så mange (spiller)jobs som muligt. LeBron James får senere ørerne i maskinen for at bakke op om en contraction og må hurtigt trække i land igen.
Parterne er enige om, at All Star weekenden 2011 er en uofficiel deadline, hvis man vil undgå en lockout, men allerede i november melder Hunter ud, at han er ”99 procent sikker” på, at der kommer en lockout.
Den 18. februar 2011:
Endnu en All Star weekend og endnu et møde mellem parterne. Der kommer igen positivt spin ud om, at man har haft en god tone under debatten osv., men der bliver ikke udmeldt konkrete fremskridt.
Den 24. april 2011:
Spillerne melder NBA til National Labor Relations Board for at få lockouten erklæret ulovlig. Deres påstand er, at ejerne ikke reelt indbyder til forhandlinger, men stiller take it or leave it-krav. Sagen er p.t. (29. oktober) endnu ikke afgjort.
Juni/juli 2011:
Lige op til deadline kommer der en byge af forslag og modforslag, men den 30. juni erklærer ejerne lockout fra den 1. juli.
Den 12. juli 2011:
Spillerne skal have udbetalt 160 millioner dollars, som er blevet deponeret, for at nå op på 57 procent af BRI for 2010-2011 sæsonen.
Den 13. juli 2011:
Spillerforeningen erklærer sin støtte til de spillere, som vil spille i Europa eller Kina under lockouten. De første kontrakter bliver indgået i løbet af juli måned.
Den 29 juli 2011:
FIBA giver mulighed for at NBA-spillere kan indgå oversøiske kontrakter under lockouten. Kina afviser dog at indgå denne type kontrakter, men tillader kun kontrakter med free agents.
Den 1. august 2011:
Parterne mødes for første gang siden juni måned. Forhandlingerne er resultatløse. NBA svarer igen på spillernes sagsanlæg fra april, og anklager ved National Labor Relations Board spillerne for ikke at møde op til forhandlingerne med reelle hensigter. Ejerne anlægger også sag mod spillerne ved retten i New York. Ifølge Stern er det bl.a snak om decertificering af spillerforeningen som fagforening, som NBA tolker som, at spillerne ikke er indstillet på at forhandle reelt. Set i bakspejlet tager NBA nok meget fejl her, og det er måske et af de største problemer under forhandlingerne, at parterne har talt forbi hinanden, fordi der var så langt imellem opfattelsen af økonomien, at man simpelt hen ikke har forstået hinanden.
Den 31. august 2011:
Parterne mødes igen til et seks timers møde. Aftalen er, at parterne ikke melder noget ud bagefter. Derfor er offentligheden i vildrede om, hvor langt der er mellem dem.
Den 7.-8. september 2011:
For første gang i lang tid mødes parterne to dage i træk. Roger Mason Jr., Knicks-guard og spillerrepræsentant, bliver så optimistisk undervejs, at han tweeter "Looking like a season. How u". Han fortæller dog senere, at hans Twitter-konto var blevet hacket...
Den 13. september 2011:
Parterne mødes for tredje gang på to uger. Parterne skilles denne gang over hard cap.
Den 15. september 2011:
De to parter holder møder hver for sig. Både spillerforeningen og NBA udsender meddelelser om, hvor stærk enigheden er internt i deres gruppe.
Den 21.-22. september 2011:
En længere mødesession ender med, at parterne står så langt fra hinanden, at Stern den 23. meddeler, at training camp er udskudt på ubestemt tid, og de første ugers preseason kampe er aflyst.
Den 27.-28. september 2011:
Endnu en todages mødesession uden resultat. Stern truer med at aflyse hele sæsonen, noget som NBA senere dementerer.
Den 30. september-1. oktober 2011:
En større gruppe mødes til forhandlinger, heriblandt stjerner som LeBron James, Dwyane Wade, Carmelo Anthony og Paul Pierce. Dwyane Wade og Stern kommer på kant med hinanden, efter Wade har følt sig disset af, at Stern – bogstaveligt talt – pegede fingre ad ham under en diskussion. Møderne fortsætter dog næste dag med den længste session siden lockouten startede – på syv timer. Hovedemnet er cap strukturen.
Den 3.-4. oktober 2011:
Forhandlingerne fortsætter med mindre grupper. Denne gang er det BRI-delingen, der diskuteres. Stern lufter en 50/50 deling, men det bliver ikke til et konkret forslag. Ifølge spillerne er det officielle tilbud, de har modtaget før mødet, 47 procent.
Den 9.-10. oktober 2011:
Endnu en todages session. Parterne forsøger at redde sæsonstarten, men det ender med, at de første to uger ryger, da man ikke kommer tæt på at blive enige.
Den 12. oktober 2011:
De to parter bliver enige om at inddrage en føderal mediator, George Cohen, som møder dem hver for sig den 17. oktober.
Den 18.-20. oktober 2011:
Fælles møder med mediator. Første møde er en 16 timers maraton, der bliver fulgt op af et otte timers møde den næste dag. Stern bliver nødt til at melde sig syg til det tredje møde, og der går det galt. Parterne virker meget uforsonlige bagefter. Ifølge spillerne har Spurs-ejer Peter Holt forsinket forhandlingerne og sagt, at de slet ikke har mærket nok smerte endnu.
Den 26.-28. oktober 2011:
Parterne er tilbage hos mediator George Cohen. Undervejs vokser optimismen så meget, at Fisher, Stern og Hunter alle kommer med udtalelser om, at de er tæt på en aftale. Da BRI-forhandlingerne bliver taget op igen, bryder de dog sammen, og sæsonen indtil 30. november aflyses.
Efter dette sammenbrud er det ifølge Stern ikke muligt at afvikle en 82-runders sæson.
Den 2. november 2011:
Første retsmøde ved forbundretten i New York, hvor NBA forsøger at tage brodden af decertificering som kampmiddel. NBA ønsker to ting: For det første vil de have en dommer til at sige, at lockouten er lovlig, selv hvis spillerne vælger at decertificere. Dermed vil spillerne have svært ved at føre en antitrust-retssag, som den NFL-spillerne satte i gang under deres lockot. For det andet vil NBA have lov til at opsige alle kontrakter, hvis spillerforeningen decertificerer. Spillerforeningen vil have sagen afvist, da det ifølge dem er ren spekulation.
Den 3. november 2011:
En gruppe på omkring 50 spillere har ifølge Yahoo! Sports og New York Times taget kontakt til en antitrust advokat om mulighederne for en decertificering. Der skal 30 procent af spillerne til at få indkaldt til en afstemning om decertificering og derefter simpelt flertal ved selve afstemningen.
Forhandlingerne mellem NBA og spillerne genoptages lørdag den 5. november.
Den 5. november 2011:
De to parter afholder møder hver for sig om morgenen, og derefter i over otte timer med mediator Cohen (kilder siger dog, at de mest holdt seperate møder med Cohen, og kun mødte hinanden i et kvarter). Sessionen slutter med, at ejerne giver et tilbud (for en stor del formuleret af Cohen), som spillerne kalder et ultimatum. Det er det vel også nærmest, da det kun ligger på bordet til onsdag den 9. november.
I mellemtiden er der forlydender om at spillerne skal have (skype?-) møde om forslaget og en evt. decertificering mandag den 7. november. Spillernes beslutning afgør næsten helt sikkert, om der bliver spillet kampe i år, og muligvis også om der overhovedet skal være en 2011-2012 sæson.
Den 8. november 2011:
Spillerne holder det bebudede møde med 43 deltagere fra 29 forskellige hold (Celtics har ikke en repræsentant tilstede). Spillerne siger efterfølgende, at de ikke kan godtage det foreliggende forslag fra ligaen, men at de kan gå med til 50/50 split under nogle betingelser. Det kræver dog forhandlinger inden deadline den 9. november. Stern fastslår senere på dagen, at der ligger et nyt "tilbud", hvor spillerne kun får 47 pct., når arbejdsdagen den 9. er omme.
Den 9. november 2011:
Efter et næsten 12 timer langt møde aftaler parterne at mødes igen dagen efter (arbejdsdagen den 9. er tilsyneladende ikke slut endnu). Ingen udtrykker stor optimisme om at nå til et resultat, men det tolkes af enkelte kommentatorer som, at man er tættere på, end man vil ud med.
Den 10. november 2011:
Efter endnu en lang dag med forhandlinger, modtager spillerne et endeligt udspil, der giver 50/50-split på BRI, men som indeholder en del ting, som spillerne tidligere har betegnet som uspiselige. Spillerforeningen lægger op til en afstemning blandt medlemmerne. Et ja betyder, at sæsonen kan starte (måske allerede i midten af december). Et nej vil sandsynligvis udløse kaos: Ejerne vil vende tilbage til 53/47-kravet og en flex cap. mens spillerforeningen kan være på vej imod decertificering og anti-trust retssager.
Den 14. november 2011:
Spillerne holder møde i New York med deltagelse af alle 30 spillerrepræsentanter (plus en del flere). De afviser enstemmigt det seneste udspil fra NBA og gør klar til decertificering. Første skridt er, at NBPA har erklæret, at de ikke længere repræsenterer spillerne som en fagforening, men kun som "standsforening" (eller hvordan man nu skal oversætte "trade association").
Den 15. november 2011:
NBA aflyser kampene frem til 15. december.
Spillerne indsender en klage for at starte en sag ved retten i Minnesota på vegne af Caron Butler, Ben Gorden, Anthony Tolliver og Derrick Williams. Samtidig indleder de sag ved retten for det nordlige Californien på vegne af Carmelo Anthony, Kevin Durant, Chauncey Billups, Leon Powe og Kawhi Leonard.
Den 17. november 2011:
NBA-ejerne og Stern holder telefon-møde. Signalet fra ejerne er, at man nu vil lade retten tale.
Den 20. november 2011:
Spillerne dropper sagen i Californien. Ifølge advokat David Boies vil man få en hurtigere afgørelse i Minnesota. Rick Buchanan, NBA executive vice president, udsender en udtalelse om, at "dette passer fint sammen med, at Boies på upassende vis shopper rundt for at finde et forum, hvor blot han kan håbe på, at man er mere venligt indstillet over for spillernes grundløse krav."
I forbindelse med, at sagen i Californien blev droppet, har spillerne samlet deres krav i Minnesota og tilføjet et par navne, så listen nu hedder: Carmelo Anthony, Steve Nash, Kevin Durant, Chauncey Billups, Rajon Rondo, Caron Butler, Baron Davis, Ben Gorden, Kawhi Leonard, Leon Powe, Anthony Randolph, Sebastian Telfair, Anthony Tolliver og Derrick Williams.
Den 22. november:
Parterne mødes igen, dog uden Derek Fisher. Møderne er fortrolige og handler i første omgang om at forsøge at finde en løsning på sagsanlæggene. Og det skulle gerne danne basis for en ny CBA. Det kræver dog, at spillerforeningen bliver gendannet som fagforening.
Rent formelt er det altså ikke CBA-forhandlinger, men forligsmøder. Udgangspunktet er 50/50-deling, hvor man så ser på, om man kan mødes omkring cap-struktur, exceptions osv. Parterne er enedes om, at ting, der bliver sagt under drøftelserne ikke kan bruges i de respektive retssager.
Den 25,-26. november:
Efter et 15 timer langt møde bliver parterne enige om et forlig på de vigtigste punkter (BRI, cap osv.). Den endelige aftale kan først indgås, når advokaterne har fået formuleret den, spillerne har gendannet fagforeningen, og - endelig -begge parter har stemt om den. Bud ligger på 10-14 dage. Derefter følger et hektisk free agency, tre (??) pre-season kampe til hvert hold og 1. runde til jul. Sæsonen ventes at blive på 66 kampe. Hvis altså (knock on wood) parterne bliver enige om de mindre detaljer og stemmer ja.
Den 1. december 2011:
Med over 300 underskrifter beslutter spillerne at genetablere spillerforeningen som fagforening. Deres retssag i Minnesota er midlertidigt sat på standby og vil bortfalde, hvis CBA'en går igennnem.
Den 8. december 2011:
Parterne skriver under på en ny aftale. Sæsonen begynder officielt dagen efter med training camps, free agency osv.
Ejernes stemmetal var 25-5 for aftalen. Ifølge Stern var det en blandet flok, der stemte nej.
Ifølge NBPA nåede over 200 spillere at stemme fra onsdag aften til torsdag eftermiddag, og omkring 86 procent stemte ja.
De vigtigste forhandlingspunkter:
BRI-delingen
Ejernes oprindelige udspil var lidt over 40 procent til spillerne. Senere har de tilbudt 47 procent, og spillerne har tilbudt 53 procent. Stern har angiveligt tilbudt, at man kan mødes på 50/50. Der har dog aldrig været et udspil fra ejerne med det tal. Det er desuden uklart, om de 50/50 i virkeligheden er 47 procent, da ejerne åbenbart har sagt, at man skal trække bestemte udgifter fra BRIen, før man deler den. Det vil i hvert fald forklare, hvorfor spillerne ikke har købt den.
Spillerne har foreslået, at man laver en glidende fordeling af BRI, så de får lidt mere, når kagen er større, og lidt mindre, når der ikke kommer så mange penge ind. Så vidt jeg har forstået, ligger dette forslag fra spillerne med 52 procent som snit.
Opdatering:
Bortset fra BRI-delingen er man faktisk nået til foreløbige løsninger på de fleste områder: Luxury Tax: Taxen stiger fra 100 procent til 150 procent. Og det er hvis man holder sig man 5 mio. dollars over cappen. Hvis man bruger mellem 5 og 10 mio. mere end cap, er skatten på 175 procent. Hvis man bruger mellem 10 og 15 mio. er skatten på 225 procent. Og over 15 mio. er skatten på 300 procent. Procenterne kan ændres, afhængigt af hvordan det går med andre aftaler. Tax-level er ifølge ejernes udspil 70 mio. dollars i sæson 1 af CBAen. Det forventes at stige til 84 mio. dollars i sæson 6.
Kontraktlængder: Skæres med et år til fem med Bird-rettigheder, fire uden.
Lønstigninger i kontraktperioden: Begrænses kraftigt, muligvis en halvering (5 procent med Bird-rettigheder, 3,5 procent uden).
Mid-level exception: Skæres med 800.000 dollars til 5 mio. dollars.
Amnesti: Én gang i løbet af CBAens løbetid kan et hold fyre en spiller med løn og trække beløbet fra ift. cap og luxury tax. Det gælder kun spillere under kontrakt pr. 1. juli 2011.
Forlænget betalingstid til waivede spillere: Hvis man waiver en spiller kan man vælge at udbetale hans løn over længere tid (og dermed belaste mindre ift. cap). Man kan gå op til to gange kontraktlængden plus et år. Dvs. et år bliver til tre år, to år bliver til fem år osv.
Det nye forslag (fra den 10.-11. november) indeholder følgende ændringer:
Tax-betalere får en MLE: 3 mio. dollars (mod tidligere foreslået 2,5 mio. dollars), som kan bruges hvert år (tidligere hver andet).
Ny exception for hold tæt på cappen: Hvis man har under 2,5 mio. dollars i cap space, får man en exception på 2,5 mio. dollars (helt nyt forslag).
Sign-and-trades for tax-betalere: Man kan lave sign-and-trades i de første to sæsoner under aftalen, selv om man betaler luxury tax, fra den tredje sæson er det slut (hvor det ifølge det tidligere forslag trådte i kraft med det samme).
Minimum lønudgifter pr. hold: I de første to år af aftalen udgør de 85 pct. af cap, derefter 90 pct.
Lønstigning: Spillere med Bird-rettigheder kan få lønstigninger op 6,5 pct. pr. år (ifølge seneste forslag 5,5 pct.).
Opsigelsesmulighed: Spillere der tjener under gennemsnittet i NBA vil få en mulighed for at opsige deres kontrakter (og blive free agents).
Opsigelse af CBA: Aftalen er tiårig, men begge parter kan opsige den efter seks - efter spillerforeningens ønske (tidligere foreslået syv år).
Noget nyt her i weekenden? Nogen rygter? Umiddelbart har jeg hørt at spillerne IKKE tager tilbudet fra ejerne......andre hørt andet via Twitter el. lignende?
Rygter tager vi i debatten. Jeg prøver at holde mig til en form for fakta (ellers kunne jeg fylde hver dag med et dusin seriøse rygter).
Men det er værd at læse Larry Coons vurdering.
Den 20.06.2013 00:27:57 blev der lavet et nyt indlæg i tråden 
