Title

NBAinfos power ranking 30. oktober

Sæsonen er knap gået i gang, og er her vores første power ranking. Der er nok nogle overraskelser når man sammenligner med andre sites.

Redaktionel bemærkning: Langt de fleste vurderinger er skrevet inden den regulære sæson startede i tirsdags.

1. San Antonio Spurs (62-20)

Det er obligatorisk, at mesterholdet starter på førstepladsen af en power ranking medmindre de har mistet nogen af deres kernespillere. Det har Spurs ikke. Tværtimod har de stort set samlet hele banden igen og er klar til et måske sidste run med Tim Duncan og Manu Ginobili. De har begge kontraktudløbe efter denne sæson (sammen med Tony Parker og flere andre), og ingen vil blive overrasket, hvis de stiller basketstøvlerne på hylden efter at have domineret ligaen i et dusin sæsoner – naturligvis længere for Duncans vedkommende.

2. Los Angeles Clippers (57-25)

Hvis man skal lægge noget i Spurs' pre-season – f.eks. at de ikke er helt i form endnu – så kunne Clippers godt være holdet, der ender med den bedste record i ligaen. Chris Paul-Blake Griffin duoen ser forrygende ud, og hvis de holder sig skadesfri og DeAndre Jordan tager det skridt op blandt de bedste forsvarsspilere, som har ligget i luften, så kunne de sagtens være favoritter til mesterskabet, når vi når til playoffs.

Tilgangen af Spencer Hawes, der har nok range som skytte til at strække forsvaret ud, skulle gerne give lidt mere luft under kurven i angrebet og på den måde passer han udmærket med både Griffin, der selv har arbejdet med at nå trepointslinjen, og Jordan. En skadesfri J.J. Reddick

3. Chicago Bulls (48-34)

Ud fra de forstærkninger Bulls har fået, så ligner de p.t. det bedste hold i Øst. Center Joakim Noah bandt holdet sammen stort set alene i sidste sæson med et imponerende resultat. Den primære forstærkning er en tilbagevendt Derrick Rose, der sluttede pre-season i fin stil. Derudover er der kommet ekstra skudkraft bag trepointslinjen i form af rookierne Doug McDermott og Nikola Mirotic, samt en noget forbedret udgave af Jimmy Butler. Et af sæsonens store spørgsmålstegn er Pau Gasol. Er han slidt ned eller kan han levere på højeste niveau? Hvis den dominerende udgave a Pau dukker op i slutspillet, så kan Chicago blive svære at stoppe. I den regulære sæson skal coach Thibodau nok som sædvanlig sørge for, at Bulls ”on any given night” et af de hold, alle hader at møde.

4. Golden State Warriors (51-31)

Golden State nåede langt sidste sæson trods center Andrew Boguts skade. Han er klar igen og samtidigt har holdet skiftet coach til Steve Kerr, som har tilføjet en del interessante sets til Warriors' angreb, samt delt playmakeransvaret mellem Stephen Curry og Klay Thompson. Thompson kan få en breakoutsæson som tovejsspiller og muligvis ligaens bedste two guard. Selv om meget afhænger af Boguts helbred, så har Dubs alle chancer for at gøre det endnu bedre end i de fourdgående sæsoner, især i lyset af Kevin Durants skade.

5. Cleveland Cavaliers (33-49)

Alle de fire ovenstående hold er bedre tovejshold end Cavaliers, men det er kun Spurs og Warriors, der tilnærmelsesvis kan levere et så frygtindgydende angreb som deres. Der er dog stadig for mange ubekendte til, at Cleveland kan toppe denne liste.

Head coach David Blatt er kendt som et geni, der kan få selv stærkt undertippede hold til at levere, som f.eks. da han denne sommer førte Maccabi Tel Aviv til Euroleague-mesterskabet. Det bliver særdeles interessant, hvad han kan levere under det pres, som han nu vil opleve. Det er måske ikke forventet, at han tager et NBA-mesterskab i denne sæson, men forhåbningerne er der helt sikkert, og de kan også veje tungt. Ikke mindst pga. den hjemvendte LeBron James, som selv har påtaget sig rollen som forkæmperen for et område i USA, der ikke ligefrem vader i hverken sportslig eller finansiel succes.

6. Oklahoma City Thunder (59-23)

Sidste sæsons MVP Kevin Durant er ude i omegnen af 20 kampe, og wing-spillet hos Oklahoma ser ikke for lovende ud, da Anthony Morrow også er ude med et forstrakt ledbånd. Men Russell Westbrook, Serge Ibaka og den unge centerspiller Steven Adams er stadig en trio med mere talent end de fleste andre hold kan mønstre. Og uanset om OKC kun spiller 10-10 mens Durant er ude, så er der ingen grund til at tro, at de falder under 50 sejre i denne sæson.

7. Washington Wizards (44-38)

Wizards havde nok håbet at kunne kænp med om førstepladsen i Øst. De har en af ligaens bedste guardduoer i John Wall og Bradley Beal, men med Beals skade, så ser det lidt mere problematisk ud for dem. Beal kommer dog snart tilbage og bør stadig være (små) favoritter til at vinde deres division foran Miami.

De har med tilgangen af Paul Pierce fået en af de veteraner i ligaen som faktisk kan ændre et holds kultur og selvopfattelse i positiv reting. De har desuden fået et par undervurderede tilføjelser til holdet i form af Kris Humphries, som er stærk nok til at være starter på de fleste hold i ligaen, og DeJuan Blair. Sammen med Nene og Gortat har Wizards dermed en af ligaens mest solide big man-rotationer. Og hvis de føler behov for at spille small ball, viste Paul Pierce i sidste sæson, at han også er mand for at tage en power forward-rotation.

 

8. Houston Rockets (54-28)

Houston har stadig brikkerne til at gå hele vejen, men de har ikke helt fået løst problemerne med balancen på holdet. Det er aldrig rart at slippe en spiller gratis, som de gjorde med Chandler Parsons, men det er måske den rigtige vurdering, at de havde mere brug for en tovejsspiller som Trevor Ariza. Ariza, Patrick Beverley og Dwight Howard er alle elite-forsvarsspillere, og det kan give Rockets noget at falde tilbage på, selv om James Harden nok aldrig kommer til at tilhøre samme elite.

Og så har Houston en noget overset Rookie of the Year-kandidat i Kostas Papanikolau, der kan blive et stort hit fra bænken. Han er samtidigt måske den mest undervurderede signing i off-season. Han har været en af de største unge stjerner i Europa i et par år, og hvis han spil kan overføres til NBA, så er han guld værd.

9. Memphis Grizzlies (50-32)

Memphis er måske ikke helt så stærke, som de var for et par år siden, hvor deres defensiv gav alle andre holdt mareridt. Til gengæld har de kampprøvede veteraner i overflod. De overgiver sig ikke, og medmindre Zach Randolph har mistet et par skridt mere end forventet, så kan de bide skeer med alle. Hvis sæsonen udvikler sig skuffende er holdet dog samtidigt kandidat til at begyndre et rebuild med salg af en stjernespiller eller to.

10. Toronto Raptors (48-34)

På en måde hører Raptors til højere oppe på listen. Der er en god chance for at de får en bedre record end f.eks. Memphis, men det vil være fordi Øst stadig er noget slappere end Vest.

Det er lykkedes at holde sammen på holdets kerne. Især point guard Kyle Lowrys free agency var en trussel imod dette, men det endte ganske udramatisk med en forlængelse.

Hvis holdet skal gøre det bedre end sidste sæson, så handler det primært om to punkter: For det første skal center Jonas Valanciunas tage skridtet op og blive en elite angrebstrussel og samtidigt være nogenlunde solid i defensiven. For det andet skal holdet samlet set have lært noget af sidste sæson og måske ligefrem være lidt indebrændte over den måde den sluttede på.

11. Miami Heat (54-28)

Forudsætningen er her, at Dwyane Wade ikke kommer tilbage til gammel form, eller i hvert fald ikke ret længe ad gangen. Ellers er det jo stadig et ganske formidabelt hold, hvor afgangen af LeBron James godt nok ikke afvejes af tilgangen af Luol Deng, men Deng er trods alt også en all star kaliber spiller. Det bliver interessant at se, om Chris Bosh er i stand til at indtage en mere central rolle i offensiven, hvor han i de seneste sæsoner mest har siddet på bagsædet.

En af de mere undervurderede tilgange i free agency er Josh McRoberts. Hvis han kan få samme rolle som hos Charlotte vil det åbne for at Chris Bosh i højere grad kan fokusere på post-spillet, hvor han i sin tid gj

12. Portland Trailblazers (54-28)

Portland kan godt være for lavt vurderet i den her sammenhæng og tage et spring op af listen i løbet af kort tid. Men der var lidt stagnation over holdet sidste sæson, og det er ikke helt til at se, hvor springet frem skal komme fra. Måske er det small forward Nicolas Batum, der skal nå det all star-niveau, som han har talentet til. Der er måske også et ekstra niveau i Damian Lillard, men han er under alle omstændigheder en elite point guard.

13. Dallas Mavericks (49-33)

Mavericks er et rigtigt underdog-hold, som primært nyder godt af en brillant head coach i Rick Carlisle samt naturligvis Dirk Nowitzki. De har fået nogle interessante forstærkninger i form af Tyson Chandler og Chandler Parsons. Spørgsmålet er dog, om Dirks topniveau er helt højt nok længere og om Chandler kan holde sig skadesfri og være den defensive ankermand holdet har savnet siden han var i Dallas sidst. Man skal aldrig sige aldrig, og i denne sæson passer det udsagn igen særdeles godt på Dallas.

14. Phoenix Suns (48-34)

Suns var sidste sæsons store behagelige overraskelse med guardduoen Goran Dragic og Eric Bledsoe som den måske mest eksplosive back court i ligaen. Godt nok har holdet mistet et vigtigt våben i Channing Frye, men han er dog erstattelig. Det væsentligste spørgsmål er, om sidste sæson viste et overpræsterende Phoenix-hold, eller om de snarere er klar til at tage skridtet op blandt playoff-holdene. Tilføjelsen af Isaiah Thomas til guard-rotationen ligner umiddelbart et scoop.

Hvis andetårs center Alex Len har gjort så store fremskridt som bebuddet fra Suns-lejren, så kan han og Miles Plumlee udgøre en ganske fornuftig rotation på den plads. Len har dog en del skadesproblemer, og det kan hæmme ham i hans udvikling.

15. Charlotte Hornets (43-39)

Med tilgangen af Lance Stephenson og Michael Kidd-Gilchrists reparerede skudteknik, så har Hornets fået lidt mere power i offensiven uden at give køb på noget defensivt. Afgangen af Josh McRoberts koster dog lidt, når det gælder alsidigheden i angrebet.

Charlotte er dog stadig svære at tage alvorligt som tophold i Øst. Er der nogen af top fire-holdene, som de kan give alvorlige problemer? De er i hvert fald nødt til at vise at sidste sæson ikke bare var en enlig svale, og det kommer igen til at blive forsvarsspillet, der skal bære dem så langt.

16. New Orleans Pelicans (34-48)

Hvis det bare var for Anthony Davis, så ville Pelikanerne naturligvis ligge i top fem, men kan de levere nok til at nå playoff i Vest? Davis og Ömer Asik udgør den bedste defensive big man duo siden... hmm, det er faktisk muligt, at det bliver den bedste nogensinde. Problemet er kvaliteten af resten af holdet. Det er svært, men dog ikke helt umuligt, at blive begejstet over Jrue Holiday, Eric Gordon og Tyreke Evans. Desuden er der ud over Ryan Anderson ikke meget hjælp at hente fra bænken.

17. Brooklyn Nets (44-38)

Brooklyn er et af de sværeste hold at bedømme. De har både stjernespillere og bredde og burde på den måde høre til blandt contender-holdene, hvor de ønsker at være. Men det er efterhånden lang tid siden Deron Williams har været på tale som ligaens bedste point guard, og Brook Lopez skal have en nogenlunde skadesfri sæson, hvis holdet skal have gavn af ham for alvor. Brooklyn er nærmest to forskellige hold afhængigt af, om han er med på holdet. Han er en af ligaens bedste post-spillere, og det betyder, at angrebet ofte kører inside out, når han er med. Men uden ham er Nets afhængige af deres skytter, og så bliver spillet i tresekundersfeltet mere en effekt af forskellige åbninger udefra, enten i form af pick-and-roll eller drive-and-dish.

Denne sæson kan være sidste chance for Williams/Lopez duoen til at vise, at de skal være centrum på holdet.

18. Denver Nuggets (36-46)

Et bare nogenlunde spillende Denver-hold vil ofte kunne sikre sig en slutspilsplads pga. hjemmebanen i 1.600 meters højde. Det er stort set umuligt for udeholdene at nå at akklimatisere sig i løbet af regular season, og det har givet mange sejre på kontoen i årenes løb. Pga en liberalisering af hashlovgivningen i Colorado bliver der nu også joket en del om, at spillere på udeholdene laver en ”wake and bake”, når de kommer til byen. Det er dog stadig imod NBAs politik, så det kan være, at der skal indføres en permanent dopingkontrol i Denver?

Selve holdet burde være noget forstærket med Danilo Gallinari, JaVale McGee (fra skader) og Arron Afflalo (fra Orlando) tilbage i folden. Desuden viste Kenneth Faried ved VM, at han er klar til at tage et stort slæb. Han har mulighed for at gøre dette til en gennembrudssæson.

At holdet er havnet så langt nede på listen, skyldes primært, at det var der omkring de lå sidste sæson og det er svært at se, hvem de er blevet bedre end. De kan sagtens nå at hoppe ti pladser allerede inden jul, hvis det svinger for holdet.

19. Atlanta Hawks (38-44)

Hawks ligner et playoffhold, nu hvor de har Al Horford tilbage. Med coach Mike Budenholzer ved roret er der tegningen til et hold, der godt kan spille a la Spurs, hvor han er ”oplært” under Greg Popovich.

Det store problem i Atlanta er den spændte situation i front office og i ejerkredsen efter ”Luol Deng-gate” mv., hvor en noget problematisk brug af generaliseringer baseret på hudfarve og/eller oprindelsesland blev afsløret. Grundlæggende er det dog problemerne mellem to ejergrupper, der kan føre til et salg af organisationen.

Men uanset spændingerne bag kullisserne, så bør H awks ikke være dårligere end sidste sæson. Det er dog ikke sikkert, at det er nok til playoff-bold. Feltet kan ligge en del tættere i denne sæson.

20. Detroit Pistons (29-53)

Forudsætningen er her, at coach Stan Van Gundy formår at få det bedst mulige ud af en noget problematisk rotation mellem Andre Drummond, Greg Monroe og Josh Smith. Brikkerne til noget bedre er klart til stede.

Pistons-rosteren er dog ikke helt designet til at køre Van Gundys systemer. F.eks. ligner Brandon Jennings ikke en point guard, der passer ind. Til gengæld har hans backup D.J. Augustin sidste sæson for Bulls vist, at han måske nok har kvalitet til starterminutter.

21. Boston Celtics (25-57)

Boston hører måske ikke helt til blandt playoff-kandidaterne i Øst, men logikken er som følger: Coach Brad Stevens går ind i sin anden sæson med en noget bedre balanceret roster. Begge dele burde føre til flere sejre. Og hvis det ligefrem lykkes for GM Danny Ainge at handle sig til en stjernespiller, så ligger de ganske godt til i et lige-under-midterfelt i Øst, der i øvrigt omfatter Pistons, Hawks, Nets og Knicks.

Celtics har i pre-season slået Nets to gange, og selv om det var uden Lopez og Garnett på banen, så viser det, at man ikke skal undervurdere dette Celtics-hold. De har elite forsvarsspillere på guard-pladserne, og de vil kunne gøre livet surt for mange modstandere.

22. Utah Jazz (25-57)

Utah er lidt af en joker i denne sæson. De har nogle meget spændende unge spillere, hvoraf et par stykker meget vel kunne tage springet til stjernestatus. Mest oplagt er Gordon Hayward, som man valgte at give en max-kontraktforlængelse. Men også Derrick Favors ligger til en gennembrudssæson. Lidt værre ser det ud for Enes Kanter, som risikerer at blive udfordret af Rudy Gobert i kampen om minutter på center-positionen. Det er på den anden side godt nyt for Utah, at Gobert har vist så store fremskridt og bl.a. ved VM viste, at han defensivt kan spille på et meget højt niveau.

Rookie guard Dante Exum ligner fortsat en Kobe Bryant (ultra) light, og man skal nok ikke forvente for meget i den første sæson. Men der burde være masser af tålmodighed i Utah omkring dette hold. Ingen af deres kernespillere er over 25 år gamle, og det vil være en overraskelse hvis de leverer mere end lidt larm i regualar season.

23. New York Knicks (37-45)

Det er lidt blasfemi at sætte Knicks så lavt, når nu Carmelo Anthony har arbejdet så hårdt på at komme tilbage i small forward-form. Men for det første er holdet ikke rigtigt blevet forstærket siden sidste sæson, snarere tværtimod. Centerpladsen er et stort problem, og det er ikke til at se, hvem der skal forankre forsvarsspillet i New York.

For det andet skal holdet nu spille triangle angreb, og det er berygtet for ikke at være for alle. Det er ekstremt read-and-react baseret og holdet skal helst være en fintunet maskine for at få det til at fungere. Og der er desværre for rookie coach Derek Fisher stadig nogle spillere hos Knicks, som ikke er kendt for deres basket-iq. Hvis holdet er tålmodigt og får styr på tingene, kan det sagtens begynde at lysne, men de skal stadig løse defensiv-problemet.

24. Minnesota Timberwolves (40-42)

Minnesota er måske placeret lidt højt, når man tager i betragtning af hvor stor forskel Kevin Love gjorde for dem, i hvert fald i teorien. Men også i praksis må man tage højde for, at de bærende roller på holdet nu overtages af point guard Ricky Rubio, forward Thaddeus Young og center Nikola Pekovic. De er såmænd udmærkede spillere, men har også deres klare mangler.

Til gengæld er det en super spændende sæson for Minnesota fans, fordi de har et par potentielle stjerner eller tre, som venter på deres gennembrud. Især Andrew Wiggins vil selvfølgelig komme under lup, men også en forbedret Anthony Bennett og en Gorgui Deng, som i slutningen af sidste sæson og ved VM viste, at han kan blive en meget stærk defensiv center.

25. Indiana Pacers (56-26)

Man kunne argumentere for, at selv med Paul George ude i hele sæsonen, burde dette være et playoff hold, når man f.eks. har all star centerspilleren Roy Hibbert. Men de fleste er nok enige om, at Hibbert aldrig har lignet en, der kunne bære sit holds angrebsspil over længere perioder. Og med skader i starten af sæsonen til George Hill og David West er det svært at se, hvor Indiana skal finde nogen som helst rytme.

Der er en god chance for at Indianas kampe bliver de mest ulidelige at se på i ligaen, men hvis de holder båden flydende og Paul George faktisk kommer tilbage i slutningen af sæsonen, så skal man da ikke helt afskrive, at de kan nå playoffs. Head coach Frank Vogel har i hvert fald vist, at han kan maksimere sit holds indsats-

26. Los Angeles Lakers (27-55)

Der har været en del snak om, hvordan Lakers er havnet i denne situation, og mange har peget fingre ad Kobe Bryants kontrakt, som stadig ligger i ligaens dyre ende, selv om han næppe er pengene værd længere. Følgeproblemet med Kobes kontrakt er, at det stadig er ”hans” hold. Og det afholdt f.eks. Dwight Howard fra at forlænge forrige sommer. Det afholder efter sigende også andre stjerner fra at søge imod Lakers.

Med Steve Nashs meget sandsynlige farvel til ligaen pga rygproblemer, så står Lakers med et ganske ubalanceret hold. Der er meget talent på shooting guard og power forward-pladserne, mens resten er en del under middel for NBA. Og indtil Nick Young kommer tilbage, så mangler man også trepointsskytter. Kobe skyder godt nok treere, men han rammer ikke over ligagennemsnittet og er ganske langt fra eliten blandt shooting guards.

En vigtig detajle, når man ser på Lakers' situation: De beholder kun deres eget 2015 pick, hvis det er i top fem. Ellers går det til Phoenix.

27. Sacramento Kings (28-54)

Det er uretfærdigt over for DeMarcus Cousins. Men der er noget foruroligende omkring den måde Sacramento forsøger at bygge holdet op omkring ham. Ikke en eneste defensiv specialist i nærheden af startopstillingen. Læg dertil tendenser til small ball med tre guards, som man har forsøgt i pre-season, og man har et meget skrøbeligt fundament. Alle hold, og her skal tyk streg under alle, der har succes med den type basketball har mindst en defensiv stopper enten under kurven eller til at smide på modstandernes bedste spiller. Det er bl.a. derfor ”three and D” spillere er så populære i den middeltunge ende af lønskalaen. Hvis DeMarcus Cousins også skal være Kings' skraldemand, går han en lang, hård sæson i møde.

Alt andet lige er det ellers sæsonen, hvor DMC står til at træde helt op blandt ligaens superstjerner og Kings bør overveje, om de ikke skulle lære lidt mere af, hvordan det gik for Minnesota mht at holde på Kevin Love.

28. Milwaukee Bucks (15-67)

Det er ikke længere tilbage end sidste pre-season, at Bucks annoncerede, at de troede på playoff-bold. De viste sig så at være ligaens værste hold, og det er tvivlsomt, om ankomsten af Jabari Parker løfter dem meget højere. Derudover er der historien om, hvordan Jason Kidd forsøgte et kup i Brooklyn, hvor hovedmålet i sidste ende var at komme til Milwaukee med sigte på at få en større rolle og en større løn. Planen lykkedes mere eller mindre, og nu får vi se, hvordan Kidd klaerer sig, når rampelyset ikke er nær så skarpt som i Brooklyn.

Så er der naturligvis Giannis Antetokounmpo, som er en af ligaens mest fascinerende talenter. Han nærmer sig syv fod i højden, men bliver bl.a. brugt som point guard. Han er et atletisk fænomen og et stort boldtalent, men mangler stadig skoling, og spørgsmålet er om han nogensinde udfylder potentialet.

29. Orlando Magic (23-59)

Orlando er lidt i samme båd som Utah Jazz, men deres unge spillere er måske lige en sæson længere tilbage udviklingsmæssigt. De har desuden gennem deres valg af free agents vist, at de stadig ser holdet som et udviklingsprojekt. Channing Frye (som er Tobias Harris fætter og store forbillede), Luke Ridnour og Ben Gordon er alle veteraner, som er glimrende forbilleder og mentorer, men som man hverken vil give nøglerne til holdet eller bygge på i fremtiden.

Især Harris og Nikola Vukevic står til at få en glimrende sæson, mens en spiller som Viktor Oladipo skal bygge på en lovende rookie-sæson, når han vender tilbage fra sin skade. Elfrid Payton er en tidlig kandidat til Rookie of the Year, simpelt hen fordi han som point guard får flere touches end de fleste rookies og dermed får lettere ved at skabe noget.

30. Philadelphia 76ers (19-63)

Spørgsmålet er, om Sixers har en eneste spiller på NBA.niveau, mens regerende Rookie of the Year Michael Carter-.Williams starter sæsonen med en skade. Big man Neriens Noel har talentet til at gøre Carter-Williams kunsten efter, men han mangler stadig at vise det. Resten af rosteren består stort set af D-League talent, samt Joel Embiid, som dog først kommer på tale til at spille i slutningen af sæsonen.

Facebook comments